Det Plessenske Fideikommis Det Plessenske Wildniss |
|
|
De plessenske godser.
|
|
ccccccccccccccccccccc |
En betydelig arv efter faderen, gehejmeråd og rentekammerpræsident Christian Siegfried von Plessen til Glorup rn.m., der døde 22/1 1723, satte hofmarskal og overkæmmerer hos Frederik IV.s broder prins Carl, senere gehejmeråd og overkammerherre Carl Adolph von Plessen (død 1758, medlem af Statsrådet, ridder af Elefanten, Curator for Vemmetofte Kloster, Patron for Petri Kirke) i stand til 1723-25 i det nuværende (Øster) Flakkebjerg herred at købe ikke mindre end 7 hovedgårde, der dannede en næsten sammenhængende godsstrækning fra Bavelse sø til Karrebæksminde.
Førslevgård | Af ritmester Friderich von der Maase (død 1728) fik han 11/12 1723 skøde på Førslevgård med 75½ tdr. hartkorn hovedgårdstakst samt ca. 458 tdr. hartkorn bøndergods og kirketiender. | |
Kastrupgård | Samme dag fik han af kammerherre Vilhelm Carl Vind (død 1732) skøde på Harrestedgård og Kastrupgård. | |
Harrestedgård | ||
Fodbygård | 18/12 1723 fik han af handelsmand i Næstved Wilchen Hornemann skøde på Fodbygård med ca. 19 tdr. hartkorn ufri hovedgårdstakst samt ca. 185 tdr. hartkorn bøndergods og kirketiender. | |
Fuglebjerggård | 11/6 1724 fik han af forpagter på Førslevgård Johan Thomsen de Neergaard (død 1737) skøde på Fuglebjerggård med. i alt ca. 128 tdr. hartkorn. | |
Saltø | 20/1 1725 tilskødede generalmajor Mathias Numsen (død 1731) ham Saltø med 111 tdr. hartkorn hovedgårdstakst samt ca. 374 tdr. hartkorn bøndergods og kirketiender. | |
Gunderslevholm | Endelig erhvervede han ved skøde af 12/10 1725 Gunderslevholm med i alt 875 tdr. hartkorn af kancelliråd Friderich von der Maase (død 1758). |
Carl Adolph von Plessen. der var ugift, oprettede 19/2 1757 testamente, hvori han bl.a. bestemte, at godserne her under navnet »De Plessiske Fidei-Commis-Godser« skulle være og forblive en fast familiebesiddelse. Som universalarvinger indsatte han slægtninge, så at fideikommisset har været bestyret af følgende:
Det Plessenske Fideikommis |
||
1723-1758 |
Overkammerherre Carl Adolph von Plessen (* 18/3 1678 † 30/1 1758) var selv den første indehaver af fideikommisset. |
|
1758-1771 | Testamentet overdrog fideikommisset til en række brodersønner: Sønnerne til den i 1752 afdøde broder, gehejmeråd Christian Ludvig Scheel von Plessens søn, generalmajor, senere general Frederik Christian von Plesscn (død 1783) og dennes 1749 afdøde broder, overceremonirnester Mogens Scheel von Plessens sønner, senere gehejmekonferensråd Christian Ludvig Scheel von Plessen (død 1801), senere kammerherre Christian Frederik von Plessen (død 1804) og senere kammerherre og gesandt Carl Adolph von Plessen (død 1810). Inden det endelige skifte fandt sted 1771, overlod Frederik Christian von Plessen, der var barnløs, ifølge overenskomst af 1763 sin andel til de nævnte tre brodersønner, af hvilke Christian Ludvig fik Saltø og Harrestedgård, medens Førslevgård med Fuglebjerggård og Fodbygård tilfaldt Christian Frederik og Gunderslevholm med Kastrup Carl Adolph. | |
1771-1802 | Efter forskellige indbyrdes dispositioner mellem moderen, Elisabeth Christine von Thienen, Mogens Scheel von Plessens enke (død 1788), og sønnerne m.h.t. brugsretten til godserne, overlod Christian Frederik ved konvention af 1789 sine godser til broderen Carl Adolph, som imidlertid 5/11 1802 fik kongelig bevilling til at substituere dem med en fideikommiskapital på i alt 320.000 rdl. danske kurant, for hvilken sum han 1803 solgte dem. | |
1802-1803 | Køber var landvæsenskommissær, justitsråd, senere. etatsråd Peter Johansen de Neergaard (død 1835), som føjede dem ind i sit mægtige godssystem, der lidt efter anden tillige omfattede Ringstedkloster, Kærup, Merløsegård, Gyldenholm, Gerdrup, Lyngbygård, Fuglsang, Priorskov, Nørlund, Torstedlund og Albæk m.m. | |
1803-1835 | Fuglebjerggård og Kastrupgård var 1795 solgt til arvefæste, men gods og herlighed til dem erhvervedes af Neergaard 1803 tillige med de øvrige godser. Selve Fuglebjerg og Kastrup hovedgårde købte han 1805 for 21.600 rdl. | |
1835 |
Da Peter Johansen de Neergaard døde, blev hans store godssamling dels solgt, dels arvet ef hans mange sønner. Disse godsers videre historie kan følges under de enkelte gårde: |